Den Blå Paraply vil gerne takke Frikirken Randers ungdomsarbejde Skywalkers, for deres donation til Den Blå Paraply på 9065 kr.
Den 10. februar arrangerede de en fodboldturnering, kaldet Charity Cup i Randershallen. Formålet med turneringen, var at sætte fokus på at skabe fællesskab igennem en tiltrækkende fodboldturnering, samt underholdende aktiviteter uden for banen. Turneringens formål er at støtte mennesker med behov, som vi søger dækket gennem frivillige donationer. Visionen er: “Charity Cup eksisterer for at danne netværk mellem unge mennesker gennem fodbold og i fællesskab hjælpe verdens svageste”
Den Blå Paraply var til stede med en lille PR stand, hvor også billederne er fra.
Tusind tak til Skywalkers for jeres kæmpe engagement for at skabe en fantastisk dag for alle deltagerne og for den flotte donation til Den Blå Paraply.